Kikkertundersøgelse af den nederste del af tyktarmen (Sigmoideoscopi) efter udrensning med Toilax

Sigmoideoskopi vejledning.

Sigmoideoskopi er en kikkertundersøgelse af endetarmen og den nederste del af tyktarmen.
Den udføres med en bøjelig kikkert, som indføres via endetarmen.

Det er muligt at tage vævsprøver fra tarmslimhinden og fjerne små polypper. Undersøgelsen er kortvarig ca 10 minutter og kan være forbundet med forbigående ubehag (og smerter).

Du behøver ikke holde pause med blodfortyndende medicin. Tager du Marcoumar eller Marevan, skal der måles en INR indenfor 3 dage inden undersøgelsen. Er INR over 3, bedes du kontakte klinikken.

Undersøgelsen er meget sikker og medfører kun yderst sjældent risiko for blødning eller hul på tarmen.

I forbindelse med vævsprøver eller fjernelse af polypper kan der optræde mindre blødning fra endetarmen.

Ved svære mavesmerter, feber eller blødning fra tarmen skal der søges læge med det samme.

Forberedelse
Du skal ikke være fastende.
For at opnå et godt undersøgelsesresultat skal tyktarmen være udtømt.

Du skal forbi Apoteket, der ligger en recept klar med udtømningsmiddel før undersøgelsen.

Udtømningsvejledning:
Dagen før undersøgelsen Kl. 12.00 Skal du tage 2 stk. Toilax / Dulcolax tabletter og
Kl. 22.00 Skal du tage 2 stk. Toilax / Dulcolax tabletter.
OBS: Toilax/Dulcolax kan give mavekneb og kvalme.

På undersøgelsesdagen Ca. 2 timer før mødetidspunktet tages den medsendte tube/flaske fra apoteket.
Den er lettest at tage, når du ligger ned. Spidsen på tuben føres helt op i endetarmen og tømmes. Pas på ikke at slippe presset om tuben, da væsken så suges ud igen.
Den giver afføring, som regel efter få minutter, og virkningen kan strække sig over de næste 30 minutter.

Kirurgisk Klink Ny Kongensgade 21, 1th 1557 V Telefon 33114448